En ny trend er for alvor begyndt at blive del af sneakerverden, og derfor skal vi snakke om den. Vi skal blandt andet kigge på, om det er en trend, der spås at forblive moderne over længere tid, og hvorfor det i hele taget er, at nogle virksomheder er begyndt at efterleve efterspørgslen på vintage lignende sneakers.
Vintage trenden
Som du nok allerede har gættet, er den nyeste trend indenfor sneakers et vintage look, der oftest afspejles på en gullig/cremefarvet sål. Sålen på sneakers kan automatisk ændre sig til denne farve over tid, men processen tager mange år. Forneden ser du et eksempel på en Air Jordan 1 fra 1985, hvor sålen har fået et forældet look.
Sneakerheads har over hele verden selv forsøgt at age sålen på deres sneakers i flere år, men det virker endelig til, at de populære brands som Nike og New Balance nu for alvor er begyndt at producere sneakers, der kommer med dette unikke vintage look. Det må siges at være på tide, eftersom sneakerheads har efterspurgt dette look i en lang række år. Oprindeligt var det New Balance, der i sit samarbejde med det amerikanske modehus Aimé Leon Dore har været de første til at inkorporere et vintage look i deres produktlinje. Fælles for disse udgivelser er deres voldsomme popularitet, og priserne blev hurtigt presset i vejret som følge deraf. New Balance har dog senest lavet en tilsvarende model, udenfor samarbejdet, kaldet New Balance 550 "Cream Black" som er langt mere overkommelig og fortsat enormt stilren. Et release vi stærkt anbefaler at kigge nærmere på, hvis du ikke kan få nok at vintage lignende sneakers!
New Balance 550 "Cream Black"
1.439,95 kr
1.599,95 kr
Et rigtigt lækkert par New Balance 550 i varianten "Cream Black". Overdelen af sneakeren er cremefarvet med sorte detaljer rundt på skoen, hvilket tilsammen giver en fantastisk vintage feel. Skal dette være dit næste par sneakers?… læs mere
Nike følger med
Senest er det Nike, som endelig er begyndt at producere sneakers i selvsamme vintage look som New Balance, og faktum er, at sneakerheads elsker det. Også af denne årsag kan vi med stor sandsynlighed fortælle, at trenden kun kommer til at blive mere omfangsrig i 2022, hvorvidt den bliver en fast bestanddel vides endnu ikke. Vi har dog kunne mærke en eksplosiv interesse fra vores kære kunder på samtlige af disse vintage modeller, hvorfor vi har en ide om, at vintage trenden muligvis er kommet for at blive.
Hvorfor så populær?
Det kan være svært helt at præcisere hvorfor et forældet look er blevet så populært. Hos Street Bill er vi under den overbevisning, at den cremefarvede sål tildeler dine sneakers kant, som tidligere har været manglende på mange sneaker releases. Derudover er vintage tøj blevet vildt eftertragtet, hvorfor vintage lignende sneakers fungerer som det rette supplement til overdelen. Noget så simpelt som det at vintage trenden bringer en vis mængde innovativ tankegang med sig, kan ligeledes være begrundelsen for, hvorfor vintage looket er så eftertragtet.
I fremtiden kan du uden tvivl forvente at se mere til sneakers, der har den sprøde cremefarvede sål, som du nok allerede nu er helt forelsket i.