Jannik Street Bill

Verificeringsproces

Hos Street Bill gør vi et kæmpe arbejde for at eliminere truslen af falske produkter. Hele vores forretningsgrundlag er baseret på at kunne identificere og skelne mellem falske og autentiske sneakers. På et internationalt plan eksisterer der langt flere kopier end autentiske produkter, hvorfor det er afgørende, at man træder varsomt, når man handler med sjældne og udgåede sneakers. 

I takt med falske sneakers ses oftere end nogensinde før på diverse platforme, er det nødvendigt at besidde en basal viden for, hvad man skal kigge efter, særligt hvis du handler med privatpersoner, eftersom kopierne efterhånden nærmer sig en 1:1 ratio med autentiske sneakers.

Forneden kan du læse om de ting, vi kigger efter, når vi modtager nye sneakers.

Hvad kigger man efter?

Der er en række elementer, som er aktuelle når det omhandler at gennemtjekke et par sneakers, men det varierer enormt meget alt efter hvilken model der kigges på, samt hvor god en kopi vi har med at gøre. Indenfor markedet for uautoriserede sneakers differentieres kopierne gennem såkaldte batches. Et batch, også kaldet et parti på dansk, får som regel tildelt et navn, hvortil kunderne kan læse om, hvad der er forbedret fra parti til parti, samt adskiller de forskellige partier. Fordi der eksisterer mange forskellige partier, er der ikke en fast guide, du kan følge og dermed kan afgøre autenciteten med. 

Ydermere har Nike's kvalitetskontrol den seneste årrække været stærkt dalende, hvilket resulterer i varierende kvalitet, som udelukkende vanskeliggøre genkendeligheden mellem falske og autentiske varer. Man omtaler fabriksfejl fra Nike som factory flaws, som er en indikator for, at der fra produktionen har været tale om mangler eller direkte fejl på skoene. Eksempelvis er de fleste fabriksfejl minimale og omhandler oftest løse syninger og/eller tydelige spor af lim, men i særtilfælde kan det bl.a. være et logo, der vender omvendt. 

j1 low fragment design box

1. Boksen

En af de mest åbenlyse tegn på, at en sneaker er uægte, kan findes ved at nærstudere kassen. Vi kigger specifikt på mærkatet, hvor fonten (skrifttypen) under USA størrelsen have en vis tykkelse. Det kræver som udgangspunkt et erfarent øje at spotte. Derudover vil der på amerikanske Jordan skokasser være en skiltning med Suggested Retail, denne kommer IKKE på europæiske par. Stort set alle kopier kommer med den amerikanske skiltning, hvorfor du bør være opmærksom, hvis en privatperson tilbyder dig et par sko med sådan et mærkat. Med det sagt, er skoene ikke nødvendigvis falske, blot fordi mærkatet medfølger, men du bør erhverve dig dokumentation på, hvor personen har købt skoene.

Jordan 1 low fragment design verificering

2. Udseende

Nu skal skoen ud af kassen, hvor vi egentligt blot skimmer udseendet på silhuetten. Dette gøres for at blive klogere på materialet, eftersom de fleste kopier fremstilles i syntetisk læder, kan dette hurtigt fanges ved at nærstuderer materialet. Syntetisk læder vil typisk være helt fint og jævnt, som følge af de kemiske processer, det har været udsat for. Ægte læder derimod vil typisk være ujævnt og bærer præg af små folder, hvilket i øvrigt er den mekanisme, der gør læder kan udvide sig. 

Årsagen til at producenterne bag uægte sneakers benytter sig af syntetisk læder er, at de vil maksimere deres profit. Syntetisk læder indeholder oftest skadelige kemikalier og er billigere at producere med. 

jordan 1 low fragment design

3. Lugten

Herfra dufter vi til skoene, det gør vi fordi at lugten fungerer som en indikator for, hvilke produktionsfaciliteter skoene kommer fra. Bemærk venligst denne sektion kun er aktuel for helt nye og box fresh sneakers. Duften fra autentiske sneakers er kendetegnet ved at være mild og behagelig, fordi de er produceret under ordentlige forhold, hvor lugten på uautoriserede sneakers er kraftig og syntetisk. Den syntetiske lugt spiller en afgørende rolle, fordi den kommer sig af en indelukket atmosfære og mindre optimale produktionsfaciliteter. 

Jordan 1 low fragment design

4. Hælen

Herfra bevæger vi os bagerst på skoene og drejer fokusset hen på hælestykket, her skal syningerne være lige og jævne, strukturen skal være timeglas formet og potentielle logoer skal være placeret rigtigt. Generelt kan du finde mange indikatorer ved at kigge på heeltab, men det kræver du har haft flere tusindvis af sneakers i hænderne, så du ved præcist hvad, du skal holde udkig efter.

toe box travis scott

5. Toe box

Det næste skridt er at tjekke tå-arealet, også kaldet toe box. Her har producenterne bag ikke autentiske produkter svært ved at ramme den helt rigtige struktur, samt kopiere størrelsen på hullerne. Igen, kræver det et erfarent øje at vide, hvilken størrelse hullerne skal have, samt hvilken form og struktur overfladen skal have.

pløsen travis scott

6. Pløsen

Næstefter er vi klar til at kigge nærmere på pløsen, der altid indeholder en form for branding. Her skal vi kigge på kvaliteten af denne, om nogle af bogstaverne er sjuskede, og hvorvidt syningerne er jævne samt påsætningen er korrekt. 

jordan 1 low fragment design verifikation

7. Size tag

Nu hopper vi ind i skoen, hvor vi kigger på størrelsesmærkatet. Mærkatet ændrer sig relativt ofte fra Nike, hvorfor den ikke altid fortæller meget om skoene. Derudover er mærkatet i varierende kvalitet, hvilket bl.a. kan resultere i at teksten bøjer en anelse. Med det sagt, er fonten altid konsistent og dermed ens.Det betyder, at vi kigger på selve skriften, hvorvidt om det er sjusket, og om tykkelsen er korrekt.

Det kan være enormt svært for den nylige sneaker entusiast at kigge efter de indvendige tegn, fordi øjet skal vænne sig til, hvad der præcist skal kigges efter. Derfor anbefaler vi, at du finder billeder online, og på den måde kan sammenligne. 

syninger travis

8. Syninger

Vi forbliver indvendigt på skoene, hvor vi kigger efter syninger samt placering af Nike Swoosh. Vi kigger både på syningerne langs overdelen, men også i bunden af silhuetten. Det er desværre ikke muligt at få sålerne op på alle modeller, eftersom nogle sneaker releases kommer med en sål, der er limet fast.

Det vi er opmærksomme på, når vi kigger på syningerne indvendigt, er hvorvidt, de er konsistente, samt syet i overensstemmelse med den information, vi har tilgængelig fra vores samarbejdspartnere. 

uv lys verificeringsproces

9. UV-lys

Processen afsluttes ved brug af UV-lys, som kan finde skjulte motiver på modellen og sko kassen tilhørende. Producenterne bag uægte sneakers sætter oftest deres eget præg på deres produkter gennem aftryk, der kun kan fanges gennem UV-lys. 

Afslutningsvis

Vi håber, at du nu er blevet klogere på, hvad vi gør, og hvad du selv kan gøre, for at bekæmpe truslen fra falske sneakers. Vi anbefaler altid at købe sine sneakers hos forhandlere, hvor der er fuldkommen styr på verificeringen af produkter, så du aldrig står tilbage med et par uægte sneakers.