Der findes et hav af forretninger, som gerne vil sælge eksklusive sneakers, men fælles for dem alle er deres manglende fysiske tilstedeværelse. Når man skal handle for store beløber online, men ikke har meget kendskab til forretningen bag, kan det hurtigt resulterer i en uhensigtsmæssig købsoplevelse ift.

  • Om du nogensinde modtager din bestilling.
  • Om svartiderne er acceptable.
  • Hvorvidt du kan komme i kontakt med forretningen.
  • Hvorvidt du modtager et autentisk produkt.

Derfor mente vi, at det var essentielt at tage teten og starte en af de første fysiske forhandler af de mest eftertragtede sneakers i Danmark. På den måde kommer vi helt ned i øjenhøjde med vores kunder og viser fuld gennemsigtighed. 

Begyndelsen

Butikken blev etableret tilbage i april 2021 og har sidenhen fungeret som vores kanal til at komme i kontakt med en masse sneaker entusiaster. Ydermere bliver butikken brugt til at udarbejde alt det content, der ryger op på vores sociale medier.

Med tiden har butikken gennemgået en række forandringer, fordi vi altid har forsøgt at skabe de mest cool settings og bedste vilkår for vores kunder. Det har endegyldigt ført til, at vi nu meget stolt kan fortælle, at vi, i vores egen optik, har en af de mest nytænkende og innovative butikker i Danmark. 

Fysisk butik Street Bill

Fremfor at være en butik, hvor alle dele fremstår finpoleret, valgte vi at gå en mere utraditionel retning. Vi valgte at være tro mod vores sortiment, samt de temaer eksklusive sneakers typisk indebærer. Det betyder at butikken differentierer sig fra andre butikker gennem sin blanding af sprudlende farver kombineret med et ellers råt udseende. Gulvene er af beton, som fremtones yderligere gennem brugen af cementblokke, hvorpå skoene vises frem. Samlet set kan du kun blive positivt overrasket, når du besøger os på Thorvaldsensgade 33a

Formålet med butikken

Der er flere formål forbundet med grundlæggelsen af butikken, som tidligere nævnt er en af disse at vise gennemsigtighed. Vi ønsker at vores kunder har mulighed for at møde fysisk op, hvis der skulle være de mindste problemer.

Derudover skal butikken ses som et sted, hvor du kan få inspiration til, hvilke sneakers der potentielt skal blive dine næste i samlingen. Vi ser ofte at vores kunder kommer ind i butikken, hvor de oprindeligt har haft en specifik model i tankerne, men efterlader stedet med en helt anden, hvilket blot demonstrerer hvor inspirationsfyldt butikken kan være. 

Sidst, men ikke mindst er der også det underliggende formål, som omhandler valg af størrelse. De fleste kender til, at det kan det være en jungle at finde den rette størrelse på tværs af brands som Nike, Jordan, Adidas og New Balance, fordi pasformen varierer, samt der eksisterer forskellige størrelses varianter. Derfor kan butikken bruges til at få hjælp og rådgivning omkring valg af størrelse. Personalet er alle udlært i, hvordan sneakers skal passe. Dermed har vores kunder mulighed for at benytte sig af deres ekspertise og ramme den rigtige størrelse i første omgang, så ombytninger ikke bliver relevant.  

Sortiment af eksklusive sneakers

Sortimentet i butikken er en anelse anderledes end online. Det skyldes, at vi ikke har mulighed for at have alle skoene, vi forhandler, på lager hele tiden. Fælles for dem alle er en høj kostpris, hvorfor vi er nødsaget til nøje at udpege hvilke sneakers, der skal være tilgængelig i butikken. Hvis du vil blive klogere på, hvad der er på lager i butikken, kan du klikke her, hvorefter du bliver dirigeret ind på vores kollektion af lagervarer. Bemærk venligst, at det ikke nødvendigvis er alle størrelser, der på lager. Du kan blive klogere på hvilke størrelser, der er på lager ved at kigge i størrelsesmenuen. 

sneaker sortiment kunder

Med det sagt, vil du aldrig besøge butikken forgæves, fordi vi har over 1.000 par sneakers på lager, og skulle vi ikke have lige den størrelse hjemme, du står og mangler, har vi mulighed for at bestille den hjem. Du kan læse mere om bestillingsvarer her.