Sommerens vilde udgivelse | Sneakers 2022

Sommerens vilde udgivelse | Sneakers 2022


3 minutters læsning

Det er oftest om sommeren, at os sneakerheads bliver overvældet i sprøde releases. I dag skal vi snakke om det, vi forventer bliver et dette års mest omtalte sneaker releases. Det er en udgivelse lavet i samarbejde med rapperen Travis Scott, som har floreret på internettet i et godt stykke tid og dermed skabt stor røre i sneaker fællesskabet. 

Den første Jordan 1 Low med Travis Scott

Modellen, vi kan forvente, er en Jordan 1 Low, som vi før har set lavet mellem Nike og Travis Scott tilbage i 2019. Den gik under navnet Jordan1 Low X Travis Scott "Mocha", og du kan se et billede af den forneden.



Hvis du skal have fat i dette ekstraordinære par, skal du punge op med alt fra 15.000-20.000 kr., hvilket er helt i toppen, når det gælder eksklusive og limited sneakers. Årsagen for den høje pris skyldes flere ting, først og fremmest er det et ekstremt begrænset antal, som har været tilgængeligt fra start, derudover er Travis Scott et modeikon for mange sneakerheads, hvorfor hans samarbejder med Nike altid forhandles til høje summer. 

Udviklingen af den oprindelige model er en af grundene til, at den næste udgivelse, der udkommer d.21 juli, forventes at blive yderst eftertragtet. 

En populær nyfortolkning

Modellen som bliver tilgængelig d.21 juli spås at blive rigtig dyr. Vi forventer et prisniveau fra alt mellem 8.000-12.000 kr., det er dog lidt for tideligt at specificere endnu. En ting er dog helt sikker, du kan lave en solid investering, hvis du er så heldig at få fingrene i denne silhuet. 

De kommer til at koste 1.300 kr. på Nikes SNKRS app, og du vil kunne deltage i lodtrækningen fra kl. 9-9:15. Du skal dog ikke gøre dig de største forventninger om at vinde, da produktionstallet efter sigende skulle være mellem 50.000-60.000 stk. Dette er et vildt lavt sammenlignet med andre udgivelser, hvorfor eftersalgsprisen spås at blive meget høj. Du kan se den enormt fede model på billedet forneden!



Hvis du ender med at vinde..

Ender du med at være en af de få heldige vindere, vil vi på forhånd lykønske dig. Du kan altid rette en henvendelse vores vej, hvis du leder efter et sikkert sted at sælge dem. Vi kvitterer med et uforpligtende tilbud.

Held og lykke til jer alle!

« Tilbage til Blog