De seneste tiltag i butikken!

De seneste tiltag i butikken!


4 minutters læsning

Det er efterhånden et stykke tid siden, vi har givet en opdatering på butikken, og hvad der konkret er sket med den. De seneste tiltag i butikken byder blandt andet på:

  • QR koder under hvert produkt
  • Et kassesystem
  • En række nye produkter

 QR koder

Vi har førhen bøvlet en masse med, hvordan vi bedst muligt kunne vise vores priser i butikken. Førhen havde vi et skilt oppe i butikken, hvoraf det fremgik, at man skulle dirigere sig ind på vores hjemmeside for at kunne se priserne på vores sjældne sneakers. Årsagen var simpelthen, at priserne konstant er i forandring, derfor virkede det mest ligetil, at besøgende selv kunne søge rundt på telefonen. Det må dog siges ikke at være tilfældet. Det skyldes at mange forældre, forståeligt nok, ikke havde kendskab til en pågældende sneakers navn. Derfor gik de til kassen for at spørge personalet. Dette virker også helt fint, når der er få hold i butikken ad gangen, problemet opstår hovedsageligt om lørdagen, hvor rigtig mange henvendte sig ved kassen samtidigt. Derfor begyndte vi at tænke i nye baner. Det gik jo heller ikke, at vi skulle have en medarbejder til at skrive nye priser på skoene op til flere gange dagligt, fordi de ændrede sig. Endegyldigt blev det altså QR koder, som faktisk virker enormt godt. Det foregår sådan, at du tilgår kameraet på din Iphone eller Android. Herfra holder du kameraet henover QR koden på et givent produkt, herefter vil et link poppe frem, som vil dirigere dig direkte ind på vores side. Derfra kan man tjekke sin størrelse og prisen tilhørende.



Et unikt kassesystem

Førhen har vi lavet manuelt kassearbejde, hvilket betød at kvitteringer blev skrevet i hånden, og vi manuelt skulle lagerføre vores produkter. Enhver kan regne ud, at denne metode langt fra er særlig effektiv. Derfor begyndte vi, igen, at tænke i nye baner. Vi skulle bruge et system, som helt automatisk kunne stå for lagerføringen af solgte produkter og yderligere kunne fremsende digitale kvitteringer. Digitale kvitteringer virker, i vores verden, langt bedre end fysiske af den simple årsag, at de let kan forsvinde. Vi har derfor integreret et innovativt kassesystem, som er tilkoblet vores online salgskanal. Derudover kan vores dejlige kunder altid få tilsendt en digital købskvittering på SMS eller email, dermed skulle den helst aldrig gå til og blive væk. 


Nike Dunk Low Next Nature "White Mint"

Nike Dunk Low Next Nature

1.349,95 kr 1.499,95 kr

Køb sneakers med rigtig god samvittighed. Nike dunk Low Next Nature er nemlig Nike's miljøvenlige serie af Dunks. Super frisk udgivelse i 2022, hvor du ser en farvekombination af mintgrøn og hvid. Denne sneaker må siges at være perfekt til… læs mere

Føj til kurv


Et masse nyt sortiment!

Vi forsøger altid at udvide vores sortiment, så vi har noget til alle. Der kommer dog hyppigt nye releases, og det kan være svært at have alt på lager, derfor er vi nødsaget til nøje at vælge, hvad der skal blive del af sortimentet. Vi kan afsløre, at der er kommet en masse spændende fra Nike, det gælder både den omtalte Air Jordan 1 serie og den populære Nike Dunk serie. Vi har så vidt muligt forsøgt at få alt det sortiment ind, som er egnet til sommeren. Det gælder især de behagelige Yeezy Slides, som nærmest er et must til ferien sydpå, men også en lang række farverige modeller som den sommerige Nike Air Jordan 1 Low "Black University Blue".

Vi håber på at supplere så mange af jer som muligt med de helt rigtige sneakers til sommeren! 

« Tilbage til Blog