Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle
Nike Mind 001
26. jan. 20264 min læsning

Nike Mind 001

Nike Mind 001 Slide er Nikes nyeste udgivelse i recovery-kategorien, og den er allerede begyndt at fylde mere, end man skulle tro. Især fordi den rammer to ting på én gang: Komfort, som man faktisk kan mærke, og et udtryk, der stadig føles som en del af streetwear og ikke som noget, du kun bruger derhjemme.

Nike redefinerer slides

Hos STREET BILL går de som varmt brød lige nu. Det giver mening, for det her er ikke bare endnu en slide med blød skum, som på papiret skal fungere som en hjemmesko. Nike prøver ret tydeligt at lave en slide, der gør noget aktivt for kroppen, især før og efter aktivitet. Det futuristiske design og komforten har gjort den enormt populær, og den er strøget direkte ind på vores bestsellers liste.

Baseret på revolutionerende teknologi

Kernen i Mind 001 er Nike Mind-systemet. Under foden ligger 22 anatomisk placerede foam-noder, der bevæger sig individuelt i en rytme, som rammer bestemte trykpunktsområder under foden. Nike kobler det direkte til sanseinput og fokus, altså idéen om at du via fødderne kan få kroppen til at føle sig mere vågen og mere connected, hvilket passer ind i recovery aspektet.

Nike kalder teknologien for deres første neuroscience-baserede footwear-platform, og den er udviklet via deres Sport Research Lab og Mind Science Team. Der findes en hel verden af behandlere, der arbejder med trykpunkter og underfodens betydning for spænding, balance og velvære, eksempelvis refleksologer eller zoneterapeuter. Mind 001 føles som Nike, der har taget den logik og lavet den om til et produkt, man kan bruge i hverdagen.

“I 45 år har Nike studeret kroppen i bevægelse: hvordan musklerne brænder, hvordan leddene bevæger sig, hvordan ilt fremmer præstationen,” siger Dr. Matthew Nurse, VP, Chief Science Officer, NIKE, Inc. “Nu udvider vi til sindet. Ved at studere perception, opmærksomhed og sensorisk feedback udnytter vi forbindelsen mellem hjerne og krop på nye måder. Derfor må det konkluderes, at det ikke kun længere handler om standard komfort, ydeevne, men at føle sig mere til stede, fokuseret og udholdende.

Haaland effekten og recovery mindset

Det er en ret vild retning for Nike, fordi Nike normalt har meget fokus på selve performance i deres produkter. Nu har Nike valgt at fokusere på den fase, der ligger rundt om performance: opvarmning, nedkøling, restitution og de timer, hvor man stadig er på benene, men ikke gider noget, der føles hårdt og fladt.

Nike har hyret en række kendte sportsikoner til at promovere deres nyeste recovery-silhuet, og det må siges, at have virket. Det at Nike Mind 001 er testet af mange atleter, samt at Erling Haaland er en af dem, gør automatisk serien til en success.

Haaland er kendt som en af de mest disciplinerede spillere, når det kommer til forberedelse og sundhed. På hans YouTube-kanal var hans første video “Day in the life of a pro footballer”. Her ser vi hans hverdag, hvor han blandt andet får massage og køber mælk, honning og kød fra en lokal forhandler. For få år siden gik hans trend med at sætte tape over munden, inden han skulle sove, viralt. Derudover bruger han også blue light blocking briller flere timer før sengetid for at opnå optimal søvn. Dette gør ham til den perfekte frontfigur for Nike Mind 001-silhuetten. Uanset om man er fan af Haaland eller ej, så er det relevant for fortællingen, fordi det placerer Mind 001 i en performance/recovery-kontekst. Ikke som en mode-slide, men som noget Nike vil have dig til at tænke på som pre-game og post-game footwear.  Udover Haaland, er der også andre sports ikoner, som har skabt hype omkring Mind 001 serien, heriblandt fodboldspilleren Eduardo Camavinga og den amerikanske NFL spiller, Saquon Barkley. Konklusionen er derfor, at Nike har gjort et godt stykke forarbejde, som nu har resulteret i en af de mest hypede slides nogensinde.

Når performance-design bliver kulturel kapital

Streetwear kulturen var, som den ofte er, fuldstændig ligeglad med at sliden var lavet til atleter. Nike Mind 001 blev revet af hylderne ved udgivelse. Man har ikke set en lige så stor hype for en slide siden Yeezy Slides. Til forsvar for sneakerheads giver Nike Mind 001 også et indtryk af, at den kan bruges som en del af dit streetwear-look. Særligt fordi vi befinder os i en periode hvor tøjet ofte er roligt i farver og mere loose i pasform, og derfor bliver footwear den ting, der giver outfittet form og retning. Mind 001 er ikke “flad” visuelt. Den har en tydelig, støbt form og en mere iøjnefaldende silhuet end klassiske slides. Det gør, at den kan løfte et fit på samme måde som en sneaker kan. Derudover er silhuetten, som tidligere talt om, blevet båret af atleter og andre kendisser i en streetwear sammenhæng, som også bidrager til, at kulturen omfavner serien, og at den er blevet udsolgt på rekordtid.

Trends reagerer ofte på produkter, der ser ud som om de kommer fra et designstudie og ikke bare fra en sportskategori. Mind 001 har den slags »futuristisk produktdesign«, hvor materialernes fornemmelse og konstruktionen signalerer, at det er gennemtænkt. Det gør den interessant inden for streetwear, fordi den ikke føles som en standard slide, men som et designobjekt med et tydeligt Nike-DNA – og netop den position mellem performance og form er det, der gør den relevant i en modekontekst.

Nike Mind 001 er kun begyndelsen

Nike Mind 001 Slides er spændende, fordi den føles som en ny kategori i Nike-universet. En slide, der prøver at kombinere recovery og sanse-teknologi i ét produkt. Den er lavet til at blive brugt, især før og efter aktivitet, og den rammer den samme comfort first energi, som har gjort slides til en fast del af streetwear. Vi ved ikke, om Nike havde planlagt og var klar over, hvor stor en hype det ville skabe i streetwear-kulturen. Men én ting er sikkert: De klager ikke, og vi kommer til at se meget mere til Nike Mind 001.