Adidas Samba
Historien bag den ikoniske Adidas Samba startede helt tilbage for 70 år siden. Denne sneaker er den anden mest solgte sneaker fra Adidas, hvilket gør den til en stor del af virksomhedens historie. Ud fra dette antages det at denne klassiker er kommet for at blive. Skoen er især blevet ekstra populær i slutningen af 2022, grundet TikTok, hvor du også kan finde os.
Filter
Historien bag Adidas Samba
Som nævnt tidligere er Adidas Samba den anden bedst sælgende sneaker Adidas nogensinde har produceret, kun lige overhalet af den meget populære Stan Smith model, som du højest sandsynligt kender.
Designet blev opfundet tilbage i 1949 af ingen anden end Adi Dassler, og selvfølgelig foregik denne genistreg på ”The Adi Dassler sports shoe factory” som lige var blevet aktiv det år, og man må sige der foregik magi derinde. På denne unikke fabrik arbejdede de også på en masse andre ting sideløbende, herunder sko som specifikt havde det mål at skulle støtte atleter og gøre dem endnu bedre til deres fag. Ovenstående kulminerer til at Adidas Samba er en af de sneakers de har produceret i længst tid.
Selvom denne sneaker nu bliver brugt aller mest i hverdagssammenhænge, blev den originalt designet for fodboldspillere, og primært udviklet til brug på isglatte overflader. Heraf er sålen designet på en helt unik måde, der gør det muligt at spille fodbold på ellers glatte overflader, hvilket var et stort problem dengang.
Adidas Samba OG
Sneakeren blev i første omgang produceret i kængurulæder med den velkendte innovative gummisål, der giver det perfekte greb, dagen lang. Dengang havde skoen sort lædermateriale og de klassiske tre striber på siden. Ud over dette er der selvfølgelig den gyldne skrift på siden, hvor der står ”Samba”. Dette er en lille genistreg, som er meget iøjnefaldende og gør at man let kan identificere skoen. Og kan vi lige snakke om navnet? Samba ved de fleste hvad er, altså en slags dans, men også musikgenre. Navnet kommer af, at et år efter udgivelsen i 1949 blev VM afholdt i Brasilien. Landet er kendt for samba og heraf besluttede man navnet.
Hvor ser man Adidas Samba i dag?
Skoen bliver oftest brugt til indendørs fodbold samt futsal, men også en del andre indendørs sportsaktiviteter. Skoen er også blevet udvidet til håndbold i form af handball special versionen. Udover sportslige aktiviteter, ser man også Samba i gadebilledet, hvilket klart skyldes det simple men unikke design, der udstråler retro vibes. Den kan kombineres med et utal forskellige outfits, grundet det versatile design. Vi hos Street Bill, ligesom mange andre er kæmpe fans af denne model og vi er glade for at den igen trender på fuld skrue.
Samba og TikTok
Hvis du i dag åbner TikTok kan du næsten ikke undgå at blive mødt af Adidas Samba. Der er især mange videoer centreret omkring hvordan du kan style skoen, hvorfor TikTok er det perfekte medie, når du skal søge inspiration. Den mest populære kombination er helt klart et par oversized bukser eller jeans. Yderligere findes der en del videoer, hvor folk skifter de hvide snørebånd ud for cremefarvede laces, hvilket giver et overdådigt look. Trenden omhandler primært modellen der er produceret i veganske materialer.
Hvordan tænker vi fremtiden ser ud for skoene?
Adidas Samba har formået at bevare sin relevans og appel gennem årtier, og det ser ud til, at dette ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Med konstant innovation og collabs ser fremtiden for Adidas Samba meget lovende ud. Forhåbentlilgt byder fremtiden også på en masse nye fede collabs, der byder på unikke designs.