Hvilken størrelse skal jeg vælge?

Størrelser generelt

Det kan være svært at finde den rette størrelse, da de forskellige sneaker vi forhandler hos Street Bill til tider varierer i størrelsen. Årsagen er, at skoene er tiltænkt forskellige gøremål. Eksempelvis er Air Jordan 1 en basketball sneaker, og derfor sidder den meget tæt om fødderne. 

Guiden

Vi har under alle produkter tilføjet en universel størrelsesguide for de brands, vi forhandler. Heriblandt adidas, Nike og New Balance. Størrelsesguiden er et godt udgangspunkt, men ikke altid en garanti. I guiden finder du et centimeter felt, som omfatter skoens såler. Er du derfor i tvivl om størrelsen, anbefaler vi, at du måler din fod fra den længste tå til den bagerste del af hælen. Det er afgørende, du måler præcist. Herefter klikker du ind på guiden, og vælger den størrelse, som er 0.2-0.4 cm større end det, du målte. Årsagen er, at skoen hurtigt kan sidde for tæt omkring foden, og derfor anbefaler vi, at du har lidt ekstra mellemrum, således fødderne kan ånde.