Selvom tanken om en sko-film kan virke som en joke for nogle mennesker, formår Ben Afflecks thriller om Nike at gøre noget imponerende: at få os til at interessere os for historien bag et par basketballsko gennem filmen "Air".
Filmen tager udgangspunkt i året 1984, hvor Nike dengang kun havde 17% af markedsandelen for. De kæmpede et brag af en tabende kamp mod giganterne Adidas og Converse. Nike havde godt tag om det generelle sneakermarked, men manglede forbedringer indenfor deres basketboldafdeling, da den ellers var ved at smuldre i hænderne på dem.
Nicheemne der er spiseligt for alle
Selvom "Air" ikke når samme højder som meget af Ben Afflecks tidligere instruktørarbejde, er filmen alligevel medrivende og formår at finde de menneskelige dramaer i et emne, der umiddelbart er meget nichepræget. Med dette menes der, at det er en film som kan ses af alle, på trods af at at den omhandler sneakers.
Affleck/Damon genforening
Vi vil mene at en del af filmens appel ligger i det stærke cast, der inkluderer en genforening mellem Affleck og Matt Damon – deres anden siden "The Last Duel" fra 2021. I denne film er deres forhold mere anspændt, hvilket kun gør det mere interessant. Affleck spiller selv en underholdende birolle som milliardær og Nike-medstifter Phil Knight, mens Damon portrætterer den listige forretningsmand Sonny Vaccaro og portræterer hans vej til succes.
Hovedrollerne
Omkring hovedrollerne finder vi et imponerende ensemble, der inkluderer Jason Bateman, Chris Tucker og særligt Viola Davis som Michael Jordans mor, Deloris. Sonny skal vinde Deloris over, hvis han vil have en chance for at lave den største handel i sit liv. Michael Jordan ham selv ønskede at Viola skulle spille rollen som hans mor, dette var en af de få ting han bad om i forbindelse med filmen.
En film med plads til forbedring
"Air" er en underholdende film, der byder på velskrevne dialoger og gode præstationer fra skuespillerne. Dog lider filmen under et Michael Jordan problem: Han er en uforklarligt usynlig figur, hvilket er mærkeligt i en film, der handler om ham. I stedet er det hans mor, Deloris, der træder frem som en central figur, og Viola Davis leverer en fremragende præstation. Her kan man sige at filmen er mere vinklet på at fortælle Nikes historie. Der ligger selvfølgelig en god forklaring bag, og det er at der har været manglende rettigheder under produktionen af filmen.
Skoindustriens betydning i sport og kultur
Filmen skildrer også, hvordan skoindustrien har haft en stor indflydelse på sport og kultur gennem årene. Basketballskoene blev ikke kun et symbol på præstation og succes inden for sporten, men også en del af den bredere popkultur og modeverden. "Air" viser, hvordan et enkelt par sko kan skabe bølger og ændre verden omkring dem. Selv den dag i dag, næsten 40 år senere, har skoene stor indflydelse på både mode og basketballkulturen.
Konklusion: Sjov og underholdende, men kunne bryde reglerne mere
Samlet set er "Air" en underholdende film, der formår at gøre en historie om en stor virksomhed, der vil tjene endnu flere penge, interessant. Filmen kunne dog have fulgt Nikes tredje virksomhedsprincip lidt tættere: "Bryd reglerne." Til tider falder den nemlig ind i generiske klichéer, og selvom den er sjov, er den ikke helt så mindeværdig, som den kunne have været.
Dog er det er helt klart en film vi kan anbefale at se, vi følte os underholdt hele vejen igennem. Til slut vil vi gerne takke Warner Bros DK for at invitere os til forpremiere til filmen!
Se traileren til filmen herunder:
Læs også: Forskellene på Air Jordan 1 High og Mid